
Siden 2017 har Uber ikke drevet forretning i Danmark. Det har imidlertid ikke holdt danskerne fra at gøre brug af kørselstjenesten. Nye tal viser, at antallet af danskere, der bruger Uber i udlandet, er stigende.
Flere danskere bruger Uber. Virksomheden har registreret en stigning på 33 pct. i antallet af danskere, der bruger Ubers app i udlandet sammenlignet med samme periode sidste år, hvor Uber stadig var til stede i Danmark.
Det er særligt i USA, Storbritannien, Frankrig og Holland, at danskerne kører med Uber. Mere specifikt er det i storbyerne London, Paris, Los Angeles, New York og San Francisco, at danskerne benytter app’en.
Kristian Agerbo, talsperson for Uber i Danmark, er glad for, at danskerne ser værdien af Uber:
”Selvom Uber ikke længere er til stede i København, viser tallene, at mange danskere stadig er glade for vores produkt,” siger han.
Kristian Agerbo håber på, at Uber snart kan vende tilbage til Danmark og servicere de 300.000 danske brugere, som Uber havde, da de var til stede i Danmark:
”Vi skal være de første til at indrømme, at vores entré i Danmark var langt fra optimal. Vi er ikke den samme virksomhed i dag, som vi var i 2014. Vi har lært af vores historie, og når vi vender tilbage, skal det ske på den rigtige måde. Vi er glade for, at danskerne stadig efterspørger vores produkt, når de er i udlandet. Lige nu arbejder vi hårdt på at finde nye løsninger og genvinde tillid, så vi kan bringe vores produkt tilbage til Danmark snarest”, siger Kristian Agerbo.
Uber er til stede i mere end 600 byer fordelt på 65 lande, og der bliver kørt ca. 15 millioner ture hver dag.
Top 10 over lande og byer med flest danske brugere i de første tre måneder af 2018:
Top 10 lande
|
Top 10 byer
|
Slået op af Uber